top of page

Konflikthåndtering for Ledere

Varighed

2 dage

Start dato

2. november 2026

Lokation

8600 Silkeborg, Danmark

Pris

DKK 3.500 ex. moms

Konflikthåndtering for Ledere  

- En 2-dages bootcamp i konflikthåndtering for ledere



Hvad gør du som leder, når samtalerne er taget, aftalerne er lavet – og konflikten stadig lever?


Som konfliktmægler bliver jeg ofte tilkaldt i situationer, hvor lederen allerede har prøvet det meste: individuelle samtaler med parterne, fælles møder, undervisning og etablering af en fælles forståelsesramme. Alligevel virker det ikke. Aftalerne bliver ikke overholdt, den næste konflikt lurer lige om hjørnet, og luften er tyk af spænding. Nogle gange kan man næsten se, hvordan medarbejderne går på æggeskaller omkring hinanden.


Konsekvensen er ofte, at konflikterne kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget. De stjæler tid, energi og fokus fra kerneopgaven, påvirker trivslen i teamet og efterlader lederen med en oplevelse af at stå alene med ansvaret for at skabe ro.


Derfor har jeg udviklet denne 2-dages bootcamp.


Her får du som leder en konkret og afprøvet proces til at håndtere spændinger og konflikter mellem medarbejdere. Vi bevæger os væk fra ambitionen om, at du skal “løse konflikten”, og hen imod en praksis, hvor du faciliterer et rum, der gør det muligt for parterne selv at tage ansvar for det, der skaber konflikten – selvfølgelig med din støtte og vejledning undervejs.


På bootcampen arbejder vi hands-on med de forskellige teknikker og metoder. Vi træner dem sammen, afprøver dem i praksis og gør dem til en del af dit ledelsesrepertoire, så du rent faktisk tør bruge dem, når konflikten banker på døren.


Du går hjem med:

  • En konkret proces til at håndtere konflikter

  • Metoder til at skabe dialog, når relationen er under pres

  • Træning i at facilitere svære samtaler med ro og tydelighed

  • Større sikkerhed i din egen rolle, når spændinger opstår



Konflikthåndtering for Ledere er for dig, der ønsker at gå et spadestik dybere i din konflikthåndteringspraksis. Dig, der er nysgerrig på, hvad der egentlig sker i og mellem mennesker, når konflikter opstår. Og dig, der ønsker at styrke samarbejdet, frigive tid til ledelse og skabe et arbejdsmiljø, hvor konflikter ikke får lov til at sætte dagsordenen.

 

Tidspunkt

Dag 1: 2. november kl. 8.30-16.00

Dag 2: 3. november kl. 8.00.15.00



Der kan max være 12 deltagere på holdet



Underviser

Sheila Saaby

Sheila er Kaospilot, konfliktmægler og udviklingskonsulent med mange års erfaring fra både den offentlige og private sektor.

Hun hjælper ledere med at skabe bevægelse i fastlåste konflikter og styrke samarbejdet, når spændinger og uenigheder står i vejen for kerneopgaven.

Hendes undervisning er praksisnær, involverende og bygger på erfaring fra virkelige konflikter. Sheila tror på, at konflikter sjældent løses gennem flere argumenter, men gennem bedre samtaler.

Ring eller skriv,
så er jeg klar til at hjælpe

kontakt@godtsamarbejde.dk

+45 40476775

  • White LinkedIn Icon

©2025 by Godt Samarbejde

bottom of page