top of page

Refleksionsforløbet - fra stilstand til bevægelse

Varighed

9 uger

Start dato

7. oktober 2026

Lokation

8600 Silkeborg, Danmark

Pris

DKK 9.500 ex. moms

Refleksionsforløbet

Fra stilstand til bevægelse


Hvad vil det betyde for din organisation, hvis flere ledere og nøglemedarbejdere blev bedre til at forstå, hvad der driver deres handlinger – og dermed handle mere bevidst, ansvarligt og effektivt i komplekse situationer?



Refleksionsforløbet er udviklet til dig, der ønsker at styrke dig selv som leder eller medarbejder, for at navigere mere reflekteret, handlekraftigt og værdibaseret i en hverdag præget af krav, forandringer og samarbejde på tværs. Uanset om du samarbejder med kollegaer, leder projekter eller står med ansvaret for at sætte retning og strategi, påvirker din selvforståelse den måde, du bevæger dig i verden på.



Når vi bliver mere bevidste om vores egne mønstre, reaktioner og beslutningsprocesser, styrkes ikke kun vores personlige lederskab – det smitter direkte af på samarbejde, trivsel og kvaliteten af de resultater, vi skaber sammen.



Forløbet er en udforskning af de ting, der driver os, og de ting, der bremser os.

Her finder du ingen facitlister eller hurtige løsninger. Til gengæld får du en nøje faciliteret proces, hvor du sammen med syv andre deltagere får mulighed for at udforske dig selv gennem refleksion, dialog og handling. Et rum, der understøtter udviklingen af dømmekraft, autenticitet og professionel tilstedeværelse.



Tre perspektiver – én samlet proces

Forløbet er sammensat med inspiration fra regenerativ ledelse, mindfulness og den narrative tilgang.


Regenerativ ledelse hjælper os med at forstå os selv som en del af større sammenhænge. Vi undersøger, hvordan vi kan skabe bæredygtige måder at lede os selv, vores relationer og vores arbejdsliv på – uden at brænde ud eller miste kontakten til det, der er vigtigt.


Mindfulness træner evnen til at være opmærksom på det, der sker i os, mens det sker. Når vi bliver mere bevidste om tanker, følelser og kropslige signaler, får vi et større handlerum mellem impuls og handling.


Den narrative tilgang hjælper os med at undersøge de historier, vi fortæller om os selv og vores liv. Historier former identitet, muligheder og handlinger. Når vi bliver opmærksomme på dem, kan vi begynde at skrive nye kapitler.


Sammen skaber de tre perspektiver et udviklingsrum, hvor du ikke blot opnår personlig indsigt, men også styrker evnen til at skabe værdi i organisationen gennem klarere beslutninger og bedre samarbejde.



Formålet med refleksionsforløbet


  • At fremme selvbevidsthed og kritisk refleksion

  • At styrke evnen til at træffe bevidste valg og beslutninger

  • At skabe grobund for kontinuerlig læring og personlig udvikling

  • At udvikle større robusthed i mødet med udfordringer og forandringer

  • At styrke relationer, samarbejde og evnen til at skabe meningsfulde forbindelser med andre


Skal du med på det næste forløb?

Fra stilstand til bevægelse starter med én beslutning: at undersøge dig selv med åbenhed og mod.






Datoer

7. oktober kl. 11-12 (online)
13. - 14. oktober kl. 9-16 (internat)
26. oktober kl. 11-12 (online)
9. - 10. november kl. 9-16 (internat)
23. november kl. 11-12 (online)
30. nov. - 1. dec. kl. 9-16 (internat)


Lokation

8600 Silkeborg, nærmere info sendes før opstart

Overnatning er ikke inkluderet i kursusprisen og skal derfor arrangeres separat. Jeg hjælper meget gerne med anbefalinger til gode overnatningsmuligheder i området.



Underviser

Sheila Saaby

Sheila er Kaospilot, konfliktmægler og udviklingskonsulent med mange års erfaring fra både den offentlige og private sektor.

Hun hjælper ledere med at skabe bevægelse i fastlåste konflikter og styrke samarbejdet, når spændinger og uenigheder står i vejen for kerneopgaven.

Hendes undervisning er praksisnær, involverende og bygger på erfaring fra virkelige konflikter. Sheila tror på, at konflikter sjældent løses gennem flere argumenter, men gennem bedre samtaler.

Ring eller skriv,
så er jeg klar til at hjælpe

kontakt@godtsamarbejde.dk

+45 40476775

  • White LinkedIn Icon

©2025 by Godt Samarbejde

bottom of page